1

Vælg Projekt

2

Vælg Indsamlingstype

3

Tilpas din Indsamling

4

Publicer din indsamling

Cystisk Fibrose Foreningens generelle arbejde

Cystisk fibrose er en medfødt, kronisk og livstruende multiorgan sygdom, der giver alvorlige og ofte kroniske lungeinfektioner, der skader lungerne. Cystisk fibrose påvirker også fordøjelsen, leveren og nyrerne. Sygdommen medfører også ofte diabetes og knogleskørhed. Børn og voksne med cystisk fibrose bruger 1-3 timer om dagen på livsnødvendige behandlinger med medicin, inhalationer og lungefysioterapi – mange bruger mere. De indtager mellem 30 og 80 piller om dagen, og de skal til månedlige kontroller på et af de to Cystisk Fibrose Centre. For mange er der tillige indlæggelser flere gange om året. Der er stor forskel på sygdommens grad og udvikling hos den enkelte, men fælles for alle er, at de kæmper hver dag og håber på, at forskerne finder løsningen, der kan kurere eller stoppe sygdommen.I Danmark har 300 voksne og 200 børn cystisk fibrose.150.000 danskere er bærere af cystisk fibrose genet.Cystisk Fibrose Foreningen kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose. Det gør vi med fokus på støtte, rådgivning, information og forskning. Her på siden kan du oprette en indsamling til fordel for Cystisk Fibrose Foreningens generelle arbejde og samle ind via dit netværk. Anledningen kan være en fødselsdag, en bryllupsdag, et nytårsforsæt eller et cykelløb - kun fantasien sætter grænser.Sammen skaber vi bedre og længere liv!

Vælg Projekt Læs Mere...

Lok påskeharen frem

”Lok påskeharen frem” er et virtuelt event for kreative sjæle i alle aldre, som har lyst til at sprede påskehygge og samle ind til en vigtig sag. Deltagerne opretter en indsamling og kreerer en påskehare i takt med, at donationerne tikker ind. Hver påskehare består af en krop, et hoved, to ører, to forpoter, to bagben, to fødder. Hver gang der er indsamlet 50 kr. tilføjes en kropsdel. En færdig påskehare repræsenterer således en indsamling på 500 kr. til Cystisk Fibrose Foreningen. Hvordan påskeharen ellers ser ud er op til den enkelte deltager. Den kan være klippet i karton, bygget af duplo-klodser, tegnet, filtet, hæklet - kun fantasien sætter grænser. Du behøver ikke at have cystisk fibrose eller være pårørende for at deltage. Alle kan være med! Sådan gør du: 1) Opret din indsamling her på siden. 2) Del linket til din indsamling med din familie, venner og bekendte, så de kan støtte din indsamling. 3) Kreer din påskehare, når donationerne begynder at tikke ind. Når du har indsamlet 500 kr., kan du lave din påskehare færdig. 4) Tag et foto af din påskehare.5) Send det til dem, der har støttet din indsamling med tak for bidraget og del det på sociale medier. Har du lyst til at lave flere påskeharer, så fortsætter du bare indsamlingen. Vi kvitterer med et påskeæg første gang indsamlingen runder 500 kr. OBS! Er du under 13 år, skal din far eller mor oprette indsamlingen for dig.

Vælg Projekt Læs Mere...