Cystisk Fibrose Foreningens generelle arbejde

Cystisk Fibrose Foreningens generelle arbejde

Cystisk fibrose er en medfødt, kronisk og livstruende multiorgan sygdom, der giver alvorlige og ofte kroniske lungeinfektioner, der skader lungerne. Cystisk fibrose påvirker også fordøjelsen, leveren og nyrerne. Sygdommen medfører også ofte diabetes og knogleskørhed.
Børn og voksne med cystisk fibrose bruger 1-3 timer om dagen på livsnødvendige behandlinger med medicin, inhalationer og lungefysioterapi – mange bruger mere. De indtager mellem 30 og 80 piller om dagen, og de skal til månedlige kontroller på et af de to Cystisk Fibrose Centre. For mange er der tillige indlæggelser flere gange om året.
Der er stor forskel på sygdommens grad og udvikling hos den enkelte, men fælles for alle er, at de kæmper hver dag og håber på, at forskerne finder løsningen, der kan kurere eller stoppe sygdommen.
I Danmark har 300 voksne og 200 børn cystisk fibrose.150.000 danskere er bærere af cystisk fibrose genet.

Cystisk Fibrose Foreningen kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose. Det gør vi med fokus på støtte, rådgivning, information og forskning. Her på siden kan du oprette en indsamling til fordel for Cystisk Fibrose Foreningens generelle arbejde og samle ind via dit netværk. Anledningen kan være en fødselsdag, en bryllupsdag, et nytårsforsæt eller et cykelløb - kun fantasien sætter grænser.

Sammen skaber vi bedre og længere liv!

208.641 kr.
Indsamlet


12
Indsamlinger

747
Donationer